Du kunne få en række solstrålehistorier : 

• Om spædbørnskolik som forsvinder fuldstændigt efter relativt få behandlinger.

• Om barnløse ægtepar, hvor det efter en serie zoneterapibehandlinger endelig lykkes for kvinden at blive gravid.

• Om smertefri fødsler på Skive Sygehus, hvor kvinden blev hjulpet af zoneterapien optil og under fødslen.

• Om bedring af astma, allergi.

• Om bedring ved hjerte og kredsløbsforstyrrelser.

• Om fjernelse af smerter overalt i kroppen, osv. osv.

Dette vil imidlertid give et for rosenrødt billede af zoneterapien. Det indtræffer nemlig på hver zoneterapiklinik, at man må tilråde en klient at standse med behandlingerne, eller at denne selv foreslår dette.

Årsagerne til, at zoneterapien ikke altid giver det ønskede resultat kan være flere, bl.a. at klienten er så belastet af medicin, at dette hæmmer behandlingens virkninger, at klienten mentalt set har modstand på behandlingen eller måske er det blot fordi zoneterapeuten ikke er dygtig nok!

 

Forskning.

 

Allerede i starten af 1970'erne, hvor zoneterapien for alvor blomstrede op i Danmark, gik man i gang med at undersøge virkningerne af zoneterapibehandlingen, og der blev lavet undersøgelser både i offentligt regi og indenfor de forskellige zoneterapeutforeninger. Senere i dette afsnit kan du læse om 2 undersøgelser udført af det offentlige på amtssygehusene i Glostrup og Gentofte.

I 1991 påbegyndte man indenfor zoneterapeuternes egne rækker en egentlig, formaliseret forskning omkring zoneterapiens virkninger med dannelsen af FDZ's Forskningsråd. FDZ er en af landets største zoneterapeutforening, så der var her tale om et privat initiativ, hvor zoneterapeuterne forsøgte at opstille og gennemføre forskningsprogrammer ud fra anerkendte forskningsprincipper.

I årene der fulgte blev det til en lang række velgennemførte forskningsprojekter, hvor enkelte af dem blev udført i offentligt regi, men hvor de fleste blev udført af grupper af zoneterapeuter under Forskningsrådets supervision. Vi nævner nogle af dem:

Kronisk forstoppelse (1991), uregelmæssig menstruation (1993), hovedpine (1994), præmenstruelle problemer (1997), vådligger (1998), astma (1999), skrigebørn (kolik) (1999) samt en række forsøg med zoneterapi som medarbejderpleje på større virksomheder.

I 1997 dannede man på europæisk plan ”RIEN Research Group" (RIEN: Reflexology in European Network) med det formål.

1. At skabe et formaliseret forskningsnetværk blandt en række europæiske lande.

2. At samle forskningsmateriale i en fælles database, og

3. at opmuntre til forskning hos de praktiserende zoneterapeuter og hos eleverne rundt omkring på uddannelsesstederne.

Koordinator for dette arbejde er danskeren Laila Eriksen, som også var igangsætter og primus motor i FDZ's Forskningsråd.

Forskningen i Danmark er blevet yderligere styrket gennem åbningen i august 2000 af

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling i Århus. Centret, som er en selvejende institution under Sundhedsministeriet, skal indsamle viden om alternativ behandling, støtte forskningen og fremme dialogen mellem de alternative behandlere og brugerne

 

To tidlige forsøg, udført af det offentlige:

 

1) I 1973 vedtog Folketinget, at der skulle nedsættes et udvalg, som skulle "fremme og

systematiserer undersøgelser af hidtil ikke-autoriserede helbredelses metoder". Udvalget fik landsretssagfører Erik Nordqvist som formand, og blev derfor kaldt

"Nordqvistudvalget". Udvalget skulle koncentrere sig om at tilrettelægge "viden­skabeligt holdbare" forsøg med en række behandlingsmetoder, heriblandt zoneterapi­en.

 

Forsøget med zoneterapi blev foretaget på Amtssygehuset i Glostrup under ledelse af 2 læger og omhandlende patienter, som var indlagt med konstateret nyresten. Formålet var at undersøge effekten af zoneterapi mod smerter i.f.m. anfald. Forsøget startede i 1975.

 

Der var tale om et såkaldt dobbeltblindforsøg, forstået på den måde, at hverken patienten eller den person, som skulle vurdere effekten af behandlingen vidste, om den pågældende patient var i "terapi gruppen" eller i en af "kontrolgrupperne".

 

Patienterne blev ved lodtrækning inddelt i 3 grupper: En terapigruppe og to kontrolgrupper, hver med 10 patienter.

Ved at anfald blev lægen påkaldt.

 

På terapigruppen behandlede han korrekt med tryk på den pågældende nyrerefleks, mens han i kontrolgruppe 1 behandlede på skulderrefleksen og på kontrolgruppe 2 på refleksen til kravebenet.

 

Resultatet fremgår af nedenstående:.
 

 

Lægernes konklusion:    "Zoneterapien har en smertestillende virkning. Virkningen er hurtigere indsættende end det anvendte analgetikum Baralgin, men gennemsnitlig af kortere varighed".

 

Tilbagemeldingen til Indenrigsministeriet om resultatet af undersøgelsen indenfor de ikke-autoriserede helbredelsesmetoder kom i 1983, dvs. 10 år efter, at Folketinget havde bestilt arbejdet!

Kun zoneterapien havde ifølge undersøgelsen en positiv effekt, og man fandt, at en opfølgning af forsøget kunne være meget interessant.

 

 

2.)  I foråret 1988 blev der udført et forsøg med zoneterapi som smertelindring    ved fødsler.

Dette forsøg blev ikke iværksat af det offentlige, men på initiativ af jordmoder Elisabeth Feder og zoneterapeut Gabriella Bering Liisberg. Forsøget havde dog officielt præg; idet det blev udført på Gentofte Amtssygehus, og støttet af Sundheds­styrelsen med et tilskud på 60.000 kr.

 

Forsøget gik ud på at undersøge, om zoneterapien kunne give smertelindring udvidelsesperioden, mens der er veer.

 

I den pågældende periode skulle ca. 700 kvinder føde på hospitalet, og 60 af disse kvinder valgte at indgå i forsøget.

Af de 60 kvinder angav 58 bagefter, at

                     

"Zoneterapien har en fremragende, smertestillende effekt."

 

Udover smertestilling i ve-fasen viste forsøget også andre situationer omkring fødselsprocessen, hvor zoneterapien med stor fordel kan anvendes:

 

Når "vandet er gået" gives ve-stimulering; idet fødslen skal i gang senest 24 timer efter.

51 af kvinderne valgte zoneterapi i stedet for medicinsk ve-stimulering, og ca. halvdelen af disse fik fødslen i gang uden medicin.

 

For 14 af de i alt 700 kvinder ville moderkagen ikke løsne sig efter fødslen. 11 af disse fik ved hjælp af zoneterapi løsnet moderkagen i løbet af den halve time det tager at gøre klar til operation.

 

Der var så mange gevinster ved dette forsøg, at man ansøgte om en ekstrabevilling på 1 mill. kr til ansættelse af 5 zoneterapeuter, som i 1989 skulle danne døgnvagt på hospitalets fødegang.

 

Zoneterapien virker!

 

Udover de her nævnte forsøg demonstreres zoneterapiens virkning hver dag på tusindvis af klinikker verden over.

 

Ifølge en befolkningsundersøgelse fra 1998 fremgår det, at

21 % af den danske befolkning har prøvet zoneterapi og

79 % var tilfreds med behandlingen, og vil gøre brug af zoneterapi igen.

50 % havde benyttet zoneterapi i forbindelse med hovedpine og lidelser i arme, ben, ryg og nakke.

 

Kilde:

”Zoneterapi” Jørgen Frydenlund