Akupunkturen kom til Danmark i 1970'erne og har vundet stor udbredelse, og benyttes således af såvel alternative behandlere og behandlere i dele af det konventionelle sundhedsvæsen - bl.a. af hospitalslæger, praktiserende læger, tandlæger og jordemødre.
Som oftest benytter alternative behandlere en holistisk indgangsvinkel til en behandling, og ser patienten som en helhed bestående af krop, sind og ånd, hvor alle aspekter spiller en rolle i forløbet mod bedre velvære. Dette til forskel fra den normale vestlige forståelse af et sygdomsproblem, hvor tingene tolkes mere isoleret. Og her kommer så begreber ind som standardbehandlinger eller situationsbestemte behandlinger.
Ud fra den holistiske indgangsvinkel udvælges behandlingsprincipper og akupunkturpunkter til en behandling ifht. den enkelte patient, dvs. at patienter med samme sygdom/symptomer kan modtage forskellige behandlinger. En mere vestlig/konventionel og forenklet form er at give patienter med samme sygdom/symptomer samme standardbehandling.
Min egen indgangsvinkel er holistisk, idet jeg mener, at det er meget vigtig fx at forsøge at klarlægge om et problem skyldes over- eller underaktivitet i et organ, idet behandlingsmetoden og nåleteknikken vil være forskellig og helt afgørende for udfaldet af et forløb.
Om det ene er mere rigtig end det andet må være op til den enkelte at vurdere... så længe det virker! Men hvis det ikke virker kan forklaringen ofte findes i fejldiagnosticering.
